Med et nørklet setup på Tweetdeck er jeg nogenlunde sikker på at opsnappe alle tweets herhjemme med mere end et par retweets, og det er et fint grundfilter til Twitologi. Selvom det ikke overrasker, er det alligevel overvældende, hvor massivt at politik dominerer. Twitter er virkelig agendaernes kampplads, og alle midler tages i brug.
Forleden opdagede jeg en interesseorganisation, hvor under 1 minut efter direktøren havde tweetet (om aftenen), var det retweetet og liket en håndfuld gange, alle af organisationens ansatte. Det var naturligvis automatiseret, og det er pludselig nærliggende at drage paralleller mellem lobbyister og pornbots på Twitter.
Overenskomstforhandlingerne fylder naturligvis enormt meget, og man kunne nemt fylde hele Twitologi med syrlige konflikttweets. Det kan jeg berolige med ikke bliver tilfældet, særligt når konflikten – måske – vil vare mange uger endnu. Team Strejke sidder tungt på Twitter, så Team Lockout lader til at have opgivet.
Husk at du også kan få Twitologi som elektronisk post.
Den lagde sig med næbbet i sneen og halen i vejret. Den var klar til at dø. Men man lægger sig altså ikke bare til at dø foran mig. Så vi gik ind foran pejsen, og nu sidder den i en lun kasse med mad og vand til i morgen. Så kan den lære at vælge et andet sted at dø fremover! pic.twitter.com/qBqVmnAVfm
— Vicky Knudsen (@vickyknudsen) March 3, 2018
Øjenkontakt! Vi kunne næsten ikke være i os selv af glæde: Vildhestene på Mols skraber insekt- og edderkoppemad frem til rødhalsene. ?Uventede effekter af #rewilding. #dknatur #jegkiggerpåfugle @naturfonden pic.twitter.com/1nlFbbFTCH
— Morten DD (@MortenDDHansen) March 6, 2018
At åbne sit Twitter-feed i øjeblikket kan godt føles lidt som at tænde for Debatten, hvor vi er nået dertil, hvor alle råber i munden på hinanden med deres ufravigelige positioner. Så vi starter med et par naturtweets, som gør dig varm indeni.
Tænk ikke på det som mig, der "afbryder". Tænk på det som fornuften, der indfinder sig #dkpol #dkmedier
— Clement Kjersgaard (@CKjersgaard) March 7, 2018
Apropos.
Lige skiftet til #xfactordk
Er Iben Hjejle og Casper Christensen sammen igen? pic.twitter.com/oPKYZPRgRK— Kamran Sarwar (@kamransarwar) March 2, 2018
Joakim: "Jeg har samlet lidt højdepunkter"
Gu har du ej! Det har en eller anden underbetalt virksomhedspraktikant, der på trods af en kandidatgrad i kommunikation ikke kan finde fast arbejde i mediebranchen og nu er dømt til dette helvede
#xfactordk— Morten Reimar (@MortenReimar) March 2, 2018
Lad mig se om jeg forstår det her rigtigt: politiet skal bruge ressourcer på at beskytte livgarden, mens livgarden mener det er spild af ressourcer selv at uddanne sig til politiopgaver, mens man sætter hæren ind for at udføre de politiopgaver politiet ikke selv kan? #dkpol
— Old_Man_D (@Old_Man_D) March 3, 2018
Jeg har lige fået øjenkontakt med min genbo, mens jeg stod og slikkede nutella af en kniv, og nu bliver jeg nødt til at flytte.
— Signe Amtoft (@SigneAmtoft) March 4, 2018
Det er på tide, at muslimerne forlader parallelsamfundene og kommer ud i vores ensrettede, totaltovervågede, tøjdikterende, ghetto-stemplende, hårdtstraffende, kristne, inkluderende fællesskab. #dkpol
— Lille Lars (@statsministerdk) March 4, 2018
Sidder i IC4-tog med fejl på. Lokoføreren over højtaleren: “Italienerne er gode til at lave mad og smukke piger, men tog er sgu ikke deres stærke side.”
— Marie (@msbrinx) March 5, 2018
Der var engang hvor dette bare var vinter. Nu er det “Kaos- vejr.” Ikke underligt at så mange er utrygge uden grund. Kære medier I råber, larmer og vrøvler generelt for meget. Alle ved godt hvorfor – men alligevel – det er ingen undskyldning. https://t.co/CN6OEsgJuU
— Peter Lund Madsen (@hjernemad) February 28, 2018
Jeg foreslår igen flere muligheder:
= kan lide tweetet
= bogmærke
= tweetet stinker, men jeg hæver mig over det
= se! Jeg forstår ting! Komplekse ting!
= har set at du nævnte mig
= flirt flirt flirt
= magter dig ikke. Samtale slut!
= tandkrus med bourbon— Anne Frost (@AnneFrostJepsen) March 6, 2018
Alting var bedre dengang, der bare var en stjerneknap.
Sundhedsministeren mener at hver fjerde unge kvinde har det dårligt psykisk, fordi de ikke slukker for deres mobiltelefon. Så husk at det aldrig er samfundet skyld – kun din egen. #dkpol
— Max Bitter (@MaksBitter) March 6, 2018
Det seje ved @DareDisrupt s komisk ringe bud på fremtidens kommuner, er at det simpelthen er _visuelt_ designet som en plade i bullshit-bingo pic.twitter.com/PglKl6uIHe
— Claus Dahl (@Claus) March 5, 2018
KL sagde til Dare Disrupt: »Uden at lave egentlig research kan I ikke give os en fremtidsrapport, og vi betaler 1 kr hver gang, I bruger et sexet tech-ord?« Rapporten, Kommunernes teknologispring, løb således op i 729.375 kr og tjener mest som en advarsel imod disruption-konsulenter og fremtidsforskere.
Og i…
2020: Ihærdig og lyttende
2030: Up-mindet og flink
2040: Vederhæftig og jazzy
2050: Sanserende og boot pic.twitter.com/x90II2ovZ9— Emil Hermansen (@emiil) March 7, 2018
Proaktiv = Vi orker ikke det der ledelse, så du må klare dig selv.
Ambitiøs = Vi gider ikke, at du skal hente børn 15.30 og forvent masser af interessetimer.
Breaking: TV2 har ved håndsoprækning i en 8.klasse afsløret at 24 ud af 24 teenagere ikke onanerer. #brokenews
— Den megakorte avis (@brnnm) March 7, 2018
Ugens største lol. Sætter lige en kontekst på, til når årskavalkaden skal skrives.
Regeringen i…
2015: Hvor skal pengene komme fra?
2016: Så er der kampfly for 50 mia til alle!!!
2017: Så er der historiske skattelettelser til alle og 20 % ekstra til forsvaret — whoop-whoop!!!
2018: HVAD? Mere i løn til almindelige mennesker? Det har vi da ikke råd til!#dkpol— Randahl Fink Isaksen (@R4nd4hl) February 25, 2018
Vi må til det; stakken af spydige tweets om overenskomstforhandlingerne.
Lige nu er der stille, men om et par måneder har politikerne travlt med “Vi skal tale de offentligt ansatte op” og “Lad os genvinde respekten” for “Nu ser vi fremad”.#KøVedHåndvasken
— many (@many) March 6, 2018
Sofie Løhde mener danskerne er fuldstændig uforstående overfor strejke. Opmærksom journalist spørger på pressemøde om hun ikke tror danskerne så er uforstående overfor en meget mere omfattende lockout? Løhde svarer at der nok vil være forståelse for det… What!? #dkpol #OK18
— Oliver Wulff (@OliverWulffJ) March 7, 2018
Varsling om lockout.
Samtidig i Socialdemokratiets gruppeværelse:Stilhed.
Stilhed.
Stilhed.
Stilhed.
Stilhed.
Stilhed.
Stilhed.
Mette Frederiksen: “Mattias Tesfaye, kan du ikke gå ud og sige et eller andet om muslimer”. #dkpol
— Dorte Olsen (@TheDorteOlsen) March 7, 2018
Frederiksen har vist været ude og sige, at MF’erne burde blande sig udenom forhandlingerne, og det har hun vel egentlig ret i. At det så samtidig er meget belejligt for arbejderpartiet at gå stille med dørene, indtil arbejderne er banket på plads, er en anden sag.
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor skatteskandaler på 92 mia. kr. er en så lille post i et samlet nationalregnskab, at det ikke får politiske eller strafferetlige konsekvenser, mens uenighed om f.eks. 1,3 mia. kr. til statsansatte får Innovationsministeren til at lukke landet ned.
— Mikkel Petersen (@MikkelDPetersen) March 8, 2018
Der ventes massiv lærerflugt fra folkeskolen som følge af de vilkår, vi vil gennemtrumfe i næste uge.
Derfor vil @sophieloehde fredag præsentere den nye Lærerkadet-uddannelse — et 10 dages internetkursus, der gør dig i stand til at undervise 240 elever pr klasse.#dkpol— Lille Lars (@statsministerdk) March 8, 2018
Min mor er irriteret. Først bliver hun ikke fyret, så bliver hun ikke udtaget til strejke og nu bliver hun ikke lockoutet. HVAD FANDEN SKAL DER TIL, FOR AT FÅ ET PAR DAGES FERIE? Jeg tror, at hun er pensionsmoden
— Henriette Knudsen (@Teologinen) March 7, 2018
Min licens skal gå til Julie fra DR3, hvis hun fortsætter med at moderere sådan her #dkmedier pic.twitter.com/P4Zoy0CZ81
— Søren Berggreen Toft (@Sbtoft) March 8, 2018
Det er lidt snyd med screendumps i Twitologi, men det er sjovt. Hun rumsterer i øvrigt også her på Twitter, Julie.
Det hedder “kloge sig”.
— Mathias Buch Jensen (@MathiasBuch) March 6, 2018
Her på kvindernes dag har Kommunernes Mandsforening har fået ny bestyrelse. De er 17. Der blev valgt 3 kvinder. Tillykke. #dkpol #kl
— Uffe Tang (@Uffe_Tang) March 8, 2018
Du er ikke RIGTIGT højreorienteret ungdomspolitiker, før du har udgivet et antifeministisk debatindlæg 8. marts
— Anna Trads Viemose (@annatviemose) March 8, 2018
Insta-billeder fra Noma er det nye vinterbadning
— Kristoffer (@dahyernst) March 8, 2018
At søge på locations på Insta er faktisk ret behændigt til at rekognoscere et sted. Her er Noma.
Hos @7elevendanmark har de overset den største målgruppe; folk der er i et forhold de ikke orker, men som er bundet fast af børn, økonomi og vaner. pic.twitter.com/Z1Gij5tfRq
— Rasmus Malver (@RasmusMalver) March 7, 2018