Udgivet den af admin

En ny start

Det er fire år siden Twitologi sidst udkom, men der har nu ikke været mangel på sjove tweets. Samfundssatiren på Twitter er veludviklet, og højdepunkterne kan sagtens måle sig med mere polerede produktioner.

Men Twitter er også blevet fyldt med skrald. Trolls, automatreaktioner og kamp om en dagsorden, nogen bliver betalt for at promovere.

De aggressive udfald og forargelsen er effektive og populære, hvis man måler retweets, men de er forudsigelige, polariserende og trættende. Satiren, om end den kræver større indsats, er også et angreb, men midlet er humor, hvilket gør det langt sjovere end letkøbt surmuleri.

Satiren er dog ikke ufarlig og formentlig langt stærkere end det vrede angreb, da den med sin latterliggørelse eroderer modpartens troværdighed og er samtidig svær at forsvare sig imod, for hvad kan man stille op, når folk griner ad en?

Twitologi genopstår for at fremme græsrodssatiren og dens skabere, for den gør Twitter sjovere, og i en hidsig strøm af ord er det værd at samle på de mest mindeværdige af dem.

Da det er første udgave i et stykke tid, kigger vi lidt længere tilbage end den normale seneste uges tid og får lige udflytningen af statslige arbejdspladser med. Det er i øvrigt pudsigt, at tusindvis af mennesker enten mister, flytter eller får nyt arbejde hver dag, virksomheder lukker eller outsources, og det bliver allerhøjest en notits i erhvervssektionen, medmindre der er tale om medievirksomheder eller højtuddannede københavnere, naturligvis. Det er da også røvsygt at se sit job flytte væk i øvrigt.

 

Tid er en flad cirkel, og hver 3-4. år skal vi diskutere omskæring med de præcis samme argumenter som sidst, uden at der i øvrigt sker noget.

Nu har vi dog fået Borgerforslag, og med højden på bølgerne i debatten taget i betragtning, burde det være nemt at samle 50.000 underskrifter til et forslag om forbud. Næh. Her en måned efter borgerforslaget blev stillet, er der indsamlet knap 23.000 underskrifter, hvilket nok er en historie om at mobilisering mod konkrete handlinger kræver omfattende organisering, selvom undersøgelser viser at danskerne egentlig er imod.

Selvom jeg bifalder idéen om mere direkte demokrati, spår jeg Borgerforslag generelt ringe chancer, fordi det er alt for uforpligtende for politikerne. Modellen i Schweiz, hvor man indsamler underskrifter imod et vedtaget lovforslag, og får man nok, så ryger det til folkeafstemning, virker umiddelbart bedre. Så var offentlighedsloven nok død ved fødsel.

 

 

Jakob Engel-Schmidt nappet for narkokørsel.

 

Seriøst, vi vinder næste år!

 

 

 

 

 

 

 

At dække overenskomstforhandlingerne i Twitologi er ret ensidet, fordi debatten på Twitter er ret ensidet, og når vi snakker satire, er det jo sådan noget her, der er at arbejde med. Med alle konsulenterne inde i staten kunne de ikke finde nogle med humoristisk sans og give dem en Twitter-konto?

 

Den der med at tilføje egne tweets til Twitologi er ikke ukontroversielt, men nu brugte jeg ca. lige så lang tid på Papehammeren som regeringen gjorde på sit ghettoudspil, og mit forslag er stadig bedre, når vi tilsyneladende skal “diskriminere objektivt“.

 

 

 

Det var Twitologi for første gang i meget lang tid, og det føltes godt. Nu ser vi, hvor længe det varer. Planen er at gøre den lidt mere personlig, hvilket vil sige færre tweets, men flere kommentarer til tweetsene – selvom nogle ikke kan lide dem. Betragt det som når man køber en pakke smøger i baren, og bartenderen åbner pakken for at kunne tage 10 kr ekstra som “servicetillæg”. Twitologi er mit projekt, og kommentarerne er ‘value added’, om det så er velkomment eller ej.

Jeg sigter i øvrigt efter udgivelserne om fredagen, og fordi nyhedsbreve er hype for tiden, kan du også få Twitologi på mail.

Jonas

Let natlæsning om politisk satire

  1. dr.dk/nyheder/kultur/historie/dansk-satire-mod-gud-og-hvermand
  2. altinget.dk/magasin/artikel/foer-grinte-vi-med-politikerne-nu-griner-vi-af-dem
  3. Hertugen i natpotten – et studie i politisk satire (Word-dokument)